Vi søger en ambitiøs & dygtig kokkeelev til Aarhus

Grundet travlhed søger Brødrene Koch en dygtig og ambitiøs, kokkeelev til ”Det Glade Vanvid” på havnen i Aarhus.

Vi tilbyder en spændende og lærerig læreplads, der sætter den gastronomiske barre højt og hvor vi har et konstant fokus på velsmag og gode råvarer.

Du vil komme til at tilberede råvarer af høj kvalitet, og du får rig mulighed for at udvikle dig og lære det klassiske håndværk inden for gastronomiens verden.

Af dig forventer vi først og fremmest den rigtige indstilling: At du er ansvarsbevidst, flittig, loyal, ambitiøs & at du har lyst til at lære nye færdigheder. Desuden forventes det, at du kan indgå i et team & arbejde struktureret.

Ved Det Glade Vanvid bliver du en del af en dynamisk arbejdsplads, med højt humør og store ambitioner, der bygger på 25 års erfaring på den øverste kokkescene.

Sammen går vi efter vores fælles mål, at blive en af danskernes yndlings spisesteder. Samtidig med at det skal være sjovt at være på arbejde, skal du have lyst til en udfordrende læreplads i et udviklingsorienteret og internationalt miljø. Vi forventer, at du er passioneret omkring mad og råvarer, og forstår vigtigheden af at give gæsten en god oplevelse, samtidig med at du trives, selv når der er allermest travlt & gryderne koger.

Det Glade Vanvid tilbyder:

  • En læreplads hvor vi værner om det gode håndværk
  • Et Højt fagligt niveau, der bygger på 25 års erfaring
  • Opstart snarest muligt
  • En 4 dages arbejdsuge
  • Unikt sammenhold blandt medarbejderne
  • En varieret og travl arbejdsdag
  • Et godt indblik i branchen
  • En virksomhed med øje for den gode kvalitet & velsmag
  • Et energisk og kreativt arbejdsmiljø, med gode kollegaer

Kan du sige “ja tak” til ovenstående?

Så send en skriftlig motiverende ansøgning til job@detgladevanvid.dk. Notér gerne i ansøgningen, at du søger i Aarhus. For yderligere information kan du kontakte HR-ansvarlig Rikke Tormod på tlf. 51 26 46 51

Vi glæder os til at høre fra dig!